PC-HUSHOLDNING


Langsom PC

Basale opgaver

Diskoprydning

Skanning for malware

Programopdatering

Driveropdatering

Registreringsdatabasen

Diskdefragmentering

Netadfærd


Registreringsdatabasen

Med opdatering af samtlige programmer og drivere, diskoprydning og virus-skanning er der sørget godt for din pc. Men - hvad de fleste nok ikke er klar over, er, at man også skal sørge for oprydning i registreringsdatabasen.

Hver gang du beder din computer om at udføre en operation – dvs.: Installér eller fjern et program! osv. – så sker der ændringer i registreringsdatabasen. Og hver gang operativsystemet derefter rutinemæssigt løber igennem registreringsdatabasen for at finde frem til filer og oplysninger, som den skal bruge for at gøre noget, du beder den om, så møder ubrugelige oplysninger. Det kan være svært at sætte sig ind i, så jeg forklarer det lige en gang til.

Hver gang du gemmer en fil, du har ændret i, så sletter du også den tidligere version. Sådan er det også med programmer og drivere. Hver gang du installerer et program, så opretter operativsystemet en henvisning til det. Denne henvisning kaldes en genvej eller en nøgle. Denne gemmes i registreringsdatabasen. Den dumme computer virker ikke Hver gang et program slettes, efterlades der oplysninger, som operativsystemet brugte for at finde programmet. I nogle tilfælde sker det også ved programopdateringer, at der oprettes nye oplysninger og, at der efterlades oplysninger om den gamle version. På den måde vil nogle af de referencer, der er gemt i registreringsdatabasen, ende med at blive til blindgyder, som operativsystemet kommer til unødigt at bruge tid på.

Derfor: En oprydning i registreringsdatabasen vil give din pc kortere svartid. Eller omvendt: En registreringsdatabasen, der i laaang tid ikke er ryddet op i, vil give laaange svartider. I værste fald vil din computer gå helt i stå, det vil sige fryse. Vi skal altså med jævne mellemrum have ryddet op her.

Her er nogle af de programmer, jeg kender til, og som går registreringsdatabasen igennem og sletter alle disse blindgyder:

Systemgendannelsespunkt

Hver gang du rydder op i registreringsdatabasen, bør du oprette et systemgendannelsespunkt. Dette vil programmet tilbyde dig at foretage, og det bør du gøre. Skulle der stik mod al forventning opstå problemer efter oprydningen i registreringsdatabasen, kan du altid gøre brug af systemgendannelsespunktet. Dvs., at du aktiverer dette systemgendannelsespunkt, så computeren fungerer, som den gjorde før oprydningen i registreringsdatabasen.

Men der skal jo stadigvæk ryddes op i registreringsdatabasen. For at undgå, at problemet opstår igen, skal der muligvis foretages en eller flere justeringer i programmet til rensning af registreringsdatabasen, sådan at rensningen går mindre agressivt til værks. Derpå foretager du påny en rensning, altså en oprydning i registreringsdatabasen.

Der er altid en risiko for, at en oprydning i registreringsdatabasen utilsigtet kommer til at slette en nøgle, som ikke kan undværes. Det er meget sjældent, at dette sker. Jeg selv har endnu aldrig oplevet det.

For en computer, der ikke fungerer korrekt efter en rensning af registreringsdatabasen, er der to scenarier. Det ene er, at computeren starter op på normal vis, men derefter viser det sig, at der er et eller flere programmer, der ikke vil starte op eller fungere, som de skal. Det andet scenarie er, at computeren ikke starter op, som den skal. Derefter har du den mulighed at starte den op i fejlsikret tilstand, hvorefter du gør brug af dit sidste systemgendannelsespunkt.


Systemgendannelse i CCleaner, som jeg selv bruger

Systemgendannelse i CCleaner.

Systemgendannelse i Windows

For at komme til systemgendannelses-værktøjet i Windows åbner du Kontrolpanelet. Klik på System og Sikkerhed! Klik derefter på Gendan computeren til et tidligere tidspunkt! Følg derefter vejledningen!

Udover at rydde op i registreringsdatabasen har disse gratis programmer også andre fine funktioner, som du selv kan læse mere om på deres websites.

Når du er færdig med rensningen af registreringsdatabasen, mangler du kun een opgave. Nu skal du nemlig rydde op på harddisken. Alle filerne ligger højst sandsynligt rodet rundt imellem hinanden. Derfor skal du nu i gang med diskdefragmentering.

Til toppen af siden.

Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 11.11.2012